Personale

Her er vores fantastiske instruktører som du vil møde når du kommer og træner på de forskellige hold i Hedensted´s helt unikke træningsbox MYTOS.

Brian Sylvest Gaarsted Christensen

Jeg hedder Brian, er 32 år gammel og bor i Hedensted.

Jeg er instruktør i MYTOS. Jeg vil have CrossFitness øvet-hold mandag og onsdag hvor der vil blive lagt fokus på vægtløftning og gymnastics.
Jeg vil også være instruktør på hver anden lørdags hold som bliver Members Choice!

Jeg har selv trænet CrossFitness siden 2014 og været instruktør siden 2017.
Min ekspertise vil være vægtløftning, som jeg har dyrket siden 2015 og gymnastics.
Jeg har en baggrund som elite spring/rytme gymnast og er via Forsvaret uddannet fysisk træner.

Jeg ser frem til at se jer i MYTOS både på hold og evt til en fri træning!
Mange Hilsner
Brian Sylvest Gaarsted Christensen

Simon Cornelius

Jeg hedder Simon Cornelius og bor i Hedensted sammen med min skønne familie.

Jeg har dyrket CrossFitness siden 2010. Jeg har undervist siden 2012. Jeg har bl.a arbejdet på Oure Idrætshøj/efterskole som instruktør.

Jeg har altid været fysisk aktiv og er en alsidig idrætsudøver. En tur på MTB, en runde golf jeg er klar på et meste.
Jeg har spillet basketball på højt plan. Dog har CrossFitness nu af gode grunde efterhånden overtaget på den positive måde.

Jeg elsker at stå i front som instruktør og undervise.
Jeg ønsker, at alle nye som øvede på holdet får en god og sjov oplevelse samt masser af sved på panden.

Mit daglige virke er som kørelærer ved Køreskolen Lets Drive i Vejle.

Jeg glæder mig helt vildt til at se jer på mine hold i den bedste træningsbox i byen – nemlig MYTOS.

Bjørn Peder Maarupgaard

Jeg hedder Bjørn, er 35 år og bor på landet i Ø. Snede med min mand og vores tre hunde.

Til dagligt arbejder jeg som geolog med speciale i forureninger i Dansk Miljørådgivning A/S.

Jeg har styrketrænet i mange år i konventionelt fitnesscenter, og har først for få år siden forelsket mig i CrossFitness og Funktionel Træning.

Fornyeligt har jeg bygget lidt faglighed på, gennem en basisuddannelse for udendørstræning, som har hovedvægt på øvelser, som kan laves med kropsvægt eller hvad man ellers kan finde omkring sig.

Jeg elsker at træne med på de hold, hvor jeg også selv er instruktør, og jeg forsøger altid at bringe godt humør og god energi ind i timen.
Mit udgangspunkt er, at alle kan være med uanset niveau, og alle kan få både en sjov træning og sved på panden.

Jeg håber, at se dig på mine hold.

Mange hilsner
Bjørn

Steffen Skov Jensen

Jeg hedder Steffen, er 47 år gammel og bor i Hedensted sammen med min familie.

Min baggrund er springgymnastik og senere Basketball på højt plan.
Jeg har selv trænet CrossFitness siden 2012, og jeg har i gennem denne tid haft helt fantastiske oplevelser, i det specielle fællesskab, der opstår i en box.

Jeg er instruktør i MYTOS, min passion er at dele min viden om træning, CrossFitness og teknik.

Det betyder meget for mig at give jer den helt særlige oplevelse, af det fællesskab vi har i MYTOS.

Jeg glæder mig til at se jer og træne sammen med jer.

Mange hilsner
Steffen Skov Jensen

Heidi Jensen

Heidi har dyrket CrossFitness i mange år, så hun har en solid erfaring i funktionel træning og CrossFitness. Heidi er typen der bider til det knaser når hun selv træner – der bliver i den grad givet fuld gas og den indstilling smitter bestemt af på hendes undervisning. Uanset niveau bliver du motiveret og heppet til lige at give den en tand ekstra.

Privat er Heidi gift med Steffen som også er træner hos os, og de har 3 skønne drenge. Når hun ikke er i Boxen er hun nok ude at campere med Steffen, og det er uanset om det er sommer eller vinter.

Hun er altid en af de første til at byde dig velkommen når du kommer som ny, og hun er altid klar med en hjælpende hånd eller et godt råd. Sammen med Brian, Steffen og Simon har hun været med fra starten, og har lagt mange timer i at få MYTOS til at lykkedes og blive den succes det er i dag.

Heidi glæder sig at se dig på hendes hold, uanset om du er ny eller gammelt medlem i MYTOS.

Dan Crohn

Jeg hedder Dan Crohn – 46 år og bor i Bredballe med mine 3 skønne børn.

Sammen med Simon, er jeg en del af ledergruppen i MYTOS, og nogle af mine ansvarsområder er den daglige drift samt alt omkring medlemmerne. Det er mig du gerne må hive fat i hvis du har ønsker, forslag til forbedringer og lignende.

Jeg startede med at træne CrossFitness for at blive stærkere i mit ultra-løb, men på grund af den enestående box vi har, og det sammenhold og fællesskab der er der, er mit fokus udelukkende på CrossFitness nu.
Jeg har trænet i 1,5 år, så jeg har stadig meget at lære.
I det daglige har jeg vores Endurance-hold om tirsdagen, og er ellers ”vikar” når der er behov for det.

Jeg glæder mig meget til at se dig oppe hos os – det er et fantastisk sted, med en helt unik rummelighed og sammenhold!

Mange hilsner
Dan Crohn

Felina Schjødt

Vi super glade for at have fået Felina Schjødt med i vores trænerstab🤗🧘‍♀️

Felina kommer til at have Mobility samt Intro/bootcamp-forløb.

Jeg hedder Felina, og jeg er uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør og derudover så har jeg også en uddannelse inden for funktionel medicin (lægeeksamineret Komplementær Hormonterapeut).

Som person har jeg altid haft en stor passion og nysgerrighed omkring sundhed – psykisk såvel som fysisk – og det har også betydet, at jeg nu har en stor viden om krop og sind, som jeg bruger i mit daglige virke.

På min klinik behandler jeg alle, ligefra den professionelle atlet og hobbymotionisten til den kontoransatte med rygsmerter eller spændingshovedpine.

Vores kroppe skal holde hele livet og derfor er det vigtigt, at vi passer på den. Netop derfor er mobilitetstræning utrolig vigtigt – både for dem som er helt nye indenfor sport og dem som gerne vil performe på højeste niveau.

En stærk, mobil krop betyder færre skader, smertefri træning og dermed langt mere bevægelsesglæde.”

Med venlig hilsen

Felina

Mathias Bastholm Dahl

Jeg hedder Mathias, er 30 år gammel og bor i Vejle.
Som programmør for MYTOS står jeg for at finde på alle de træninger, som I skal igennem på CrossFitness-holdene.
Så eventuelle “kærlige” tanker efter en ekstra hård træning kan sendes denne vej – din træner havde ikke noget med det at gøre!

Jeg har selv trænet CrossFit siden 2008 og stået for programmer til andre i omtrent lige så lang tid.
Jeg har været centerleder for to CrossFit-centre i Århus og har været med til at starte det ene af dem op.

Derudover er jeg uddannet fysioterapeut, og har særligt erfaring med idrætsskader.
Det betyder også, at den overordnede træningsstruktur såvel som de enkelte træninger I møder, både er effektivt og fornuftigt sat sammen.

I vil formentligt møde mig i centret engang imellem, og ellers glæder jeg mig meget til at følge med på sidelinjen!

Mange hilsner
Mathias Bastholm Dahl

%d bloggers like this: